Træning er lige så godt for gigtpatienter som medicin

Læger bør stoppe med at sprøjte binyrebarkhormon ind i knæ, fastslår danske forskere.

Når en gigtpatient kommer ind til lægen og klager over hævelse og smerter i knæene på grund af slidgigt, bør lægen nøjes med at ordinere træning.
Men op imod 100.000 gange om året sprøjter danske læger også binyrebarkhormon ind i knæet, selv om fysisk træning af det gigtramte knæ er lige så effektivt som medicin.
Det viser et dansk forskningsprojekt. Derfor bør lægerne stoppe med at give blokader, siger forskerne.
Normalt kombinerer man træning og medicin
Det er forskere fra Parker Instituttet under Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, der som de første i verden har undersøgt, hvor godt det virker at behandle slidgigt i knæ med blokader med binyrebarkhormon og træning. Den kombinationsbehandling anbefales internationalt.
Det viser sig, at patienter, der udelukkende træner knæ, klarer sig lige så
FORSKNING I SLIDGIGT I KNÆET
100 patienter med slidgigt i knæet deltog i forskningsprojektet på Parker Instituttet.
Halvdelen af patienterne fik indsprøjtning med binyrebarkhormon i det smertefulde knæ. Den anden halvdel fik placeboinjektion – altså en indsprøjtning, som ikke indeholdt medicin. Men patienterne vidste ikke, hvem der fik medicin.
2 uger efter indsprøjtningen gik alle patienter i gang med et 12-ugers fysioterapeutisk træningsforløb.
Resultaterne blev evalueret på både kort og lang sigt blandt andet ved kliniske besøg og omfattede selvrapporterede smerter og andre slidgigt-relaterede symptomer, fysisk funktion, ultralydsbilleder.
Konklusionen er, at der ikke er statistisk belæg for at sige, at det ene virker bedre end det andet. Derfor er det bedst for patienterne at træne og på den måde undgå medicinen.
Kilde: Parker Instituttet
godt, som patienter der først får en blokade, der skal tage smerter og hævelse, og siden går i gang med træningen.
LÆS OGSÅ: Hælsmerter skal trænes væk

– Der findes mange studier, der viser, at blokader virker, og lige så mange, at træning har en god effekt. Og i princippet burde der være en gruppe, der har gavn af blokade, før de går i gang med træning. Vi har bare ikke kunnet finde dem blandt deltagerne i vores studie, siger Henning Bliddal, der er professor i artrose (slidgigt) og leder af Parker Instituttet.
Konklusionen er, at patienter klarer sig fint med træning alene, og dermed kan man spare medicinen.
Vi skal helst undgå medicin
Der er post.doc. og fysioterapeut Marius Henriksen, der står bag studiet, der er offentliggjort internationalt i tidsskriftet JAMA Internal Medicine. Han forklarer til DR Viden, at slidgigt er en kronisk sygdom.
LÆS OGSÅ: Ny forskning tyder på hjertemedicinen aspirin bliver givet forkert

– Derfor vil en blokade kun virke i en tid, før man igen skal have en ny dosis medicin. Og der er altid en risiko for, at der støder infektioner til, når man giver indsprøjtninger, siger han.
Selve stoffet binyrebarkhormon virker kun lokalt ved indsprøjtninger, og der er ikke nogen helbredsrisiko ved stoffet på den måde, som der er, når man tager det i pilleform, hvor det kan påvirke kroppens immunforsvar.
– Men man vil altid foretrække, at kroppen ’helbreder’ sig selv og holder sig i gang gennem træning i stedet for gennem medicin, når det er muligt, siger Marius Henriksen.
Svært at få læger til at lytte til forskningen
Marius Henriksen håber, at forskningsresultat også får betydning internationalt for behandlingen af patienter med slidgigt i knæene.
LÆS OGSÅ: Knæskader ved idræt kan vare hele livet

Men det er en stor udfordring at få læger til at følge anbefalinger baseret på forskningsresultater. Også selv om lægerne følger med i forskningen inden for deres eget område.
– Det er noget, der tager tid, og en enkelt videnskabelig artikel er sjældent nok til at ændre på praksis. Lægerne giver jo blokadebehandling for at hjælpe patienterne, og det kan være svært at overbevise dem om at lade være, siger Marius Henriksen.
Patienter opsøger ofte selv træning
Selv om man fx i Danmark har fokus på, at man starter med at ordinere træning, når gigtpatienter opsøger lægerne, så er det ofte patienterne selv, der opsøger træningen.
LÆS OGSÅ: Nu kan atleter med lyskeskader få bedre hjælp

– Det er fysioterapeuter, der overalt i Danmark tager imod patienter med hensyn til træning. Desværre melder de fysioterapeuter, vi hører fra, at de sjældent modtager patienter henvist fra lægerne – det er oftest patienterne selv, der finder frem til tilbuddet, siger Marius Henriksen.
Patientgruppe vil stadig have gavn af medicin
Han tilføjer, at der stadig vil være en gruppe patienter, der skal behandles med medicin indsprøjtet i knæene.
LÆS OGSÅ: Videnskabsmagasinet på DR3: Dræber modermælk kræft?

Det kan være patienter, der ikke kan eller ønsker at træne, fx meget gamle og svagelige patienter, eller patienter med andre sygdomme eller handicap der umuliggør træning. Men størstedelen af patienterne bør træne.

Kilde: Viden. dr.dk. 1-4-2015